Husk, at I altid kan tage fat i os, hvis I har spørgsmål. Vores dialog med jer som forældre er afgørende for, at vi kan skabe den bedst mulige skole for alle børn på Vesterbro Ny Skole.
Vi opfordrer til, at I først tager kontakt til de voksne omkring jeres barn, altså lærerne og pædagogerne, hvis I har spørgsmål. I kan kontakte dem via Aula. Her kan I også skrive en besked, hvis I ønsker at blive ringet op.
I er altid velkommen til at tage kontakt til os i ledelsen, hvis I har spørgsmål eller undren, som ikke kan besvares af vores lærere og pædagoger, eller hvis I oplever udfordringer, som ikke kan løses i samarbejdet med de voksne omkring jeres børn. Vi vil hellere kontaktes én gang for meget, end én gang for lidt.