Det lyder næsten for godt til at være sandt: at vi som mennesker er udstyret med en medfødt drivkraft til læring, som gør, at hvis bare vi leger, så følger hele den grundmenneskelige dannelse med, som en slags belejlig sidegevinst ved at have det sjovt. Men der findes en rigtig god forklaring, som naturligvis er, at sådan en drivkraft er en kæmpe evolutionær fordel. Dem der har klaret sig bedst i evolutionen, er dem som har haft så meget lyst til at lære og udvikle sig, at de slet ikke har kunnet lade være. Derfor kan man med rette kalde leg for evolutionens smutvej til udvikling.

Alt vi ved om leg, viser os hvor uvurderlig den er i vores menneskelige dannelse. I legen udvikler vi vores motorik, mentalisering, vedholdenhed, selvregulering, fantasi og forestillingsevne. Der er desuden en tæt forbindelse mellem kroppens funktion og vores kognitive formåen – kort sagt bliver vi klogere af at bruge vores krop alsidigt. Vi udvikler i legen en sund kontakt både til os selv og vores omverden. Og legens ubekymrede nærvær fremmer vores trivsel, reducerer stress og giver os meningsfyldte oplevelser sammen.

Så når vi voksne spørger, om vi har tid til leg i skolen, må man på et forskningsgrundlag svare, at det kun kan gå for langsomt med at skabe meget mere tid til børn og unges leg.