Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Kommunikation

Kommunikationen mellem skole og hjem skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar for det enkelte barns faglige, sociale og dannelsesmæssige udvikling, så alle elever trives og bliver så dygtige, de kan.

Vores skriftlige kommunikation foregår på Aula, via

  • Opslagstavlen (overblik), hvor vi bl.a. lægger fælles beskeder til alle forældre fra ledelse og administration. 

  • Beskedsystemet, hvor du får beskeder direkte i din egen indbakke og hvorfra du også kan skrive til lærere, pædagoger og ledelse.

  • Meebook, som kan tilgås via Aula, og hvor du finder såvel ugeplaner som årsplaner for de enkelte fag.

Husk at tage fat i teamets lærere og pædagoger, hvis du ikke kan finde den relevante information. Hvis det drejer sig om problemer med login mv. kan skolens sekretærer være behjælpelige.

På Vesterbro Ny Skole tilsigter vi:

  • Kommunikationen mellem skole og hjem af alle parter opleves, som anerkendende, åben og respektfuld.

  • Det er tydeligt for forældrene, hvem er kontaktlærer for deres barn.

  • Det er let for alle forældre at holde sig opdateret omkring såvel de praktiske som de indholdsmæssige dele af deres barns skoledag via Meebook og Aula.

  • Forældre informeres løbende om elevens og klassens trivsel og udvikling på forældremøder, skole-hjemsamtaler og via Aula.

  • Skolen informerer så hurtigt som muligt en elevs forældre, hvis der opstår faglige eller trivselsmæssige problemer.

  • Skolen behandler bekymringer og evt. utilfredshed fra forældre så hurtigt som mulighed med henblik på en tilfredsstillende løsning for alle parter.

  • Skolen tilstræber at kommunikere tydeligt og rettidigt til forældrene om væsentlige forhold i skolen, som har betydning for elevens skolegang, fx om vikartimer eller aflysning af undervisning.

  • Skolens ansatte svarer så hurtigt som muligt indenfor arbejdstiden på henvendelser fra forældrene.

På Vesterbro Ny Skole forventer vi

  • Forældrene som hovedregel kontakter skolens ansatte via Aula.

  • Forældrene mindst en gang om ugen holder sig orienteret om deres barns skolegang – i Aula og i ugeplanen på Meebook.

  • Forældrene orienterer skolen, hvis der er væsentlige forhold i familien, som har betydning for elevens skolegang.

  • Forældre, der er utilfredse med forhold omkring deres barns skolegang, tager som udgangspunkt direkte kontakt til de involverede medarbejdere med henblik på løsning af problemet.

  • Forældre, der oplever konflikter mellem deres barn og et andet barn, tager så vidt muligt direkte kontakt med det andet barns forældre med henblik på løsning af konflikten. Skolens personale orienteres, hvis de vurderes at kunne bidrage til løsning af konflikten.