Den skolehverdag, der er god for alle, vil udvikles i samskabelse mellem praksis og forskning. Vesterbro Ny Skole har i forvejen vigtige traditioner og erfaringer, og Louise Klinge bidrager dels med forskningsbaseret viden om børns behov, og dels med vigtige erfaringer fra andre skoler med inspirerende praksis.
Der er bestemte kerneelementer i en skolehverdag, som er afgørende for at børns grundlæggende seks behov imødekommes, men hvert kerneelement kan realiseres på mange måder. Derfor udvikles projektet i en samskabelsesproces mellem Louise Klinge, alle på VNS og med specialister indenfor hvert af kerneelementerne, hvoraf nogle er ansat i Louise Klinges firma Eduk.
Læs kort om de 11 kerneelementer nedenfor. (Se mere under fanen Sådan underviser vi)
Relationskompetent praksis
Effekten af stort set alle kerneelementer vil afhænge af kvaliteten af fagpersonernes samspil med eleverne (Klinge, 2017). Derfor har et fokus på relationskompetent praksis, hvor man som lærer og pædagog indgår i trivselsfremmende og udviklingsstøttende samspil med alle elever - uden skældud - været en central del af samarbejdet fra første færd. Fra den første pædagogiske weekend i foråret 2022 til kursuseftermiddage i skoleåret 2022/23, til fortløbende teamsparringer med afsæt i videooptagelser af praksis.
Projektbaseret læring
Projektbaseret læring (PBL) er en af de mest direkte veje til at understøtte børns engagement og fordybelse. Projekterne starter med et fængende afsæt, der er lang tid til fordybelse, og projekterne ender med noget af betydning for børnene. Både behovene for autonomi, kompetence, samhørighed samt for at bidrage kommes i møde. Og samtidig giver PBL god plads til fagpersonernes professionelle dømmekraft og didaktiske frihed og understøtter hermed også deres behov for autonomi og kompetence.
Skolekæden High Tech High i Californien har bidraget til at udvikle PBL i en retning, der understøtter chancelighed. Her kommer børn og unge fra alle lag af samfundet - og mere end 70 procent af dem tager en videregående uddannelse mod landsgennemsnittets knap 40 procent.
Konsulenthuset Imagine If hjælper personalet med at integrere PBL i skolehverdagen.
Motion
Motion, hvor man får pulsen op hver dag har en række dybt betydningsfulde effekter i forhold til både trivsel, generel sundhedstilstand og læring. Just Human med Chris MacDonald i spidsen kommer til at kompetenceudvikle fagpersonale og elever på 6.-8. årgang, sådan at motion bliver en fast del af skolehverdagen. (I forhold til 0-5. årgang vil motionen ske gennem leg, som Daniel Osmann, der er tilknyttet både Eduk og Gerlev Center for Leg og Bevægelse, vil forestå).
Søvn
Tilstrækkelig søvn er den faktor, der primært påvirker det menneskelige nervesystem og i høj grad også børns evner i skolen. Just Human vil vidensformidle om søvnens betydning til både forældre, fagpersonale og udskolingselever, og senere mødetid for skolens teenagere vil sikre, at der ikke er et mismatch mellem deres søvnrytme og skoledagens start.
Leg
Leg udvikler børns motorik, mentalisering, vedholdenhed, selvregulering, fantasi og forestillingsevne. Fællesskabende lege, der samtidig understøtter børnenes sundhedsbehov i forhold til motion vil integreres i skolehverdagen sammen med en legende og eksperimenterende tilgang, der understøtter børns behov for autonomi, kompetence, samhørighed og tryghed. Til at starte med klædes 4. årgang på til at kunne varetage fælleslege med deres ny venskabsklasse - kommende 0. klasse - der starter på skolen i foråret 2023, hvormed behovet for at bidrage støttes.
Gerlev Center for Leg og Bevægelse vil indimellem stå for legedage for børnene, således at fagpersonalet kan drage på inspirationsskolebesøg omkring bl.a. projektbaseret læring. Hermed lærer alle børn en række lege at kende, sådan at fælleslege kan blive en integreret del af skolehverdagen.
Stilhed
Børnenes skoledag skal muliggøre hvile for hjernen, som er en neurologisk nødvendighed for at balanceret nervesystem. Stilhed kan fx finde sted gennem afspænding, mindfulness eller deep rest non sleep og er noget skolen vil arbejde i retning af at integrere i skolehverdagen.
Skolemad
Gratis, nærende skolemad er en lavthængende frugt henimod chancelighed. Et langvarigt studie fra Sverige dokumenterer, at gratis frokost i folkeskolen udjævner sociale lærings- og sundhedsudfordringer hos de børn, hvis forældre er kortuddannede.
Fx kunne et containerkøkken gøre det muligt at servere et morgenmåltid til eleverne, når de har dyrket motion. Der stræbes efter, at der på skolen tilknyttes en kok, som sammen med børnene også tilbereder frokost. Børnene erfarer dermed at bidrage, og de vil lære at tilberede plantebaserede retter af klima- og miljøhensyn.
Æstetiske udtryksformer
Kommende samfundsborgere, der står stærkt i livet med mod på og færdigheder til at bringe sig selv konstruktivt i spil i forhold til omgivelser og samfund, må bl.a. have erfaret egen skaberkraft og handlekraft gennem æstetiske udtryksformer og kreative processer. Æstetiske og håndværksmæssige færdigheder har igennem hele folkeskolens historie været nedprioriteret, i særlig høj grad de seneste 20 år. Henover årene vil kreative udtryksformer imidlertid på VNS vægtes lige så stærkt som boglige i skolehverdagen.
Alle kan synge-modellen, der er udviklet bl.a. af professor i musikpsykologi Lars Ole Bonde og konservatorieuddannet korleder Signe Sørensen, er afprøvet med en demomodel for 1. årgang i foråret 2023. Der arbejdes på, at trivselsfremmende korsang over årene integreres som en del af alle børnenes skolehverdag.
Udeskole og natur
Studier viser, at udeskole fremmer børns sundhed, trivsel og læring. Skolens elever vil opnå øget kendskab til både kultur og natur ved at udeskole integreres systematisk i skolehverdagen. Håbet er, at børnene kan tilbringe faste dage på et landbrug med en ansat landmand, der dels giver børnene indblik i bl.a. natur og permakultur og dels giver dem erfaringer af at bidrage.
Fordelen herved er også, at der vil være færre børn på skolens matrikel, hvilket giver mere plads omkring hvert barn med færre konflikter til følge.
Aldersintegration
Aldersintegration styrker dels muligheden for venskaber, faglig inspiration, socialisering og selvregulering. Allerede fra foråret 2023 begynder nogle børn gennem aktiviteter venskabsklasserne imellem at lære hinanden bedre at kende. Fra efteråret 2023 vil det ske i endnu højere grad gennem PBL, udeskole og madtilberedning.
Fysiske rammer
Efterhånden som kerneelementerne integreres vil viden om en mere ideel indretning af skolens fysiske rammer opstå. Derfor er det først senere i udviklingsprocessen, at der arbejdes med i stor skala at tranformere bygninger, rum og indretning, sådan at de fysiske rammer understøtter en skolehverdag baseret på børn og voksnes grundlæggende behov.