Informationsmøde den 12. november 17:00-18:30
Arrangementet er mest til jer forældre, hvor I får mulighed for at møde et par børnehaveklasselærere, en fritidshjemsleder, skolebestyrelsesrepræsentanter, skoleledelsen samt forældrerepræsentanter fra indskolingen, der vil fortælle jer lidt om, hvad det vil sige at gå på Vesterbro Ny Skole.
Efter præsentationen af skolen og fritidshjemmet er der mulighed for en uformel snak ved bordene, hvor vi håber at kunne besvare de spørgsmål, I måtte have i forbindelse med jeres barns skolestart. Der vil også være mulighed for hjælp til at anvende den digitale indskrivning, da vi opstiller computere, så det er muligt at ordne indskrivningen på selve mødet.
Hvis I ikke har pasningsmulighed, skal I selvfølgelig tage jeres barn med; vi sørger for et lege-/tegnehjørne.